Ostevoksopgave uge 47

Hvad er ostevoks?
Ostevoks er den voks, man bruger til at forsejle osteblokken med på mejeriet....

Ostevoksopgave:
Lav en menneskefigur i tråd, og beklæd den med ostevoks.

Bo gennemgår materialer og fremgangsmåde:


Materialer:

-               Ostevoks

         Ostehøvl

         Kartoffelskræller

         Tråd

-          Træklods

-          Hæfteklammer

-          Avispair

-          Malertape

-          Bindetang  

Proces:

Først satte jeg den ene ende af tråden fast på træklodsen med hæfteklammer. Herefter formede jeg et ben, en arm, et hoved, en arm, og et ben til, som jeg til sidst satte fast med hæfteklammer. Så krøllede jeg en aviskugle, da jeg ønskede volume og fylde omkring maven. Et rødt trådhjerte blev formet og sat ind i kroppen, inden jeg høvlede ostevoks af, som jeg begyndte at varme op mellem fingrene,og satte på i små klatter.


Refleksioner:
Det var nemt at arbejde med voksen, og det er nemt, at få et udtryk i figurens form, dynamik, volumen og rum. Dog egner den sig ikke til detaljearbejde.

Holdets samlede figurer:

Didaktiske overvejelser:
Ostevoksens force er klart, at det er let for børn at forme og arbejde med, og derfor er det overskueligt for de børn, der har svært ved at tro på egne evner. De får en succesoplevelse, ved at der hurtigt kan ses resultater. Det er nemt at skabe fylde ved at bruge avispapir og malertape inden ostevoksen lægges på. Jeg vil helt klart begynde et forløb med at arbejde med krussedulletegning og konturtegning for at give eleverne bevisthed om proportioner inden skulpturerne igangsættes.

Gennem billedsamtaler vil jeg komme ind på følgende punkter:

• Er der bevægelse i skulpturen? (Er der fx en fod der er "på vej væk"?)
• Hvordan er teksturen? (Er overfladen glat eller ruflet?)
• Er proportionerne naturalistiske? (Er armene unaturlig lange?)
• Hvilken betydning har førnævnte punkter for skulpturen?

N.B. Gennem AV-Form kan man købe et startsæt som indeholder 5 kg. ostevoks, ostehøvle, 50 træfødder for 500 kr. 5 kg ostevoks koster alene 300 kr.

Ler uge 44 - 47

Fakta om ler:

Der findes 10 forskellige slags lertyper, hvor rødler er den mest anvendte i folkeskolen, da den kun koster ca. 2 kr. kiloet. Rødler og blåler findes alle steder i den danske natur. 

Rødler er karakteriseret ved dens flotte røde farve, når det brændes, samt at det kan være en smule svær at arbejde med, da er sårbart og let knækker, når det tørrer. Derfor er det vigtigt, at det tørrer langsomt.

Stentøjsler:

Stentøjsler består af ler der er blandet med granuleret brændt ler (charmotte). Denne type ler koster ca. 6-7 kr. kiloet, og der findes 20 forskellige slags, alt efter hvor meget charmotte der blandes i. Den vi anvender på holdet hedder 1154. Denne type ler kan holde til rigtig meget, og kan anvendes til Raku (800-900 grader) Lertøjsglasur (1020 grader) og Stentøjsglasur (1260-1280 grader)

Arbejdsteknik:

Pladeteknik: Rul ler ud med kagerulle, så det ca. er 0,5 cm. tykt. Herefter skal det tørre i nogle timer så leret bliver læderhårdt. 

Der bruges slikker  (som blandes af halvtørre lerrester og vand, så konsistensen bliver cremefraiche-agtig) og IKKE vand til at "lime" ler sammen. Her skal man huske og ridse fladerne med en gaffel og tilføre slikker. Da leret er læderhårdt suger det væsken fra ler-slikkeret og derved bindes det sammen. Ved brænding må temperaturen ved rødler ikke overstige 1100 grader, da det ellers vil smelte, og blive til glasur. (Derfor må man ikke blande forskellige lertyper i ovnen)

Teknikken er effektiv til opbygge store former, og ved denne arbejdsform sikres en ensartet tykkelse på emnet.

Modellering:

Mange børn går analytisk til værks og skiller tingene ad, for derefter at samle eksempelvis kroppens dele. I stedet for at modellere direkte ud af klumpen, som er bedre.

Først modelleres en figur groft, og bagefter lader man den tørre til læderhårdt (2-3 timer). Herefter høvler man ler af og går på denne måde i detaljer med slyngen.

Pølseteknik:

På en plade af ler, lavet med kagerulle eller bare formet med hænderne (max 1 cm tyk) lægges pølser ovenpå hinanden i kanten af pladen. 

Udhuling:

Større massive emner skal altid udhules, for at sikre en så ensartet tykkelse overalt. (Dette mindsker risikoen for revnedannelse og sprængninger under brænding) 

Emner som er større end en bordtennisbold bør udhules,  og det er lettest at udhule nedefra med en slynge. Emner som ikke kan udhules nedefra, skal tørres indtil overfladen er fast og herefter deles den i to med en skæretråd. Udhulingen med slyngen foretages, så der opnås en tykkelse på 1,5 - 2 cm. Bagefter samles emnet igen med slikker. Her er det vigtigt, at huske at lave et trækhul et forholdsvist usynligt sted, da emnet ellers vil sprænge under brænding. Desuden kan man prikke indersiden af emnet med en gaffel, igen for at mindske risikoen for sprængning. 

Tørring:

Ler svinder væsentlig meget med tørring. Småemner tåler hurtig tørring, mens større emner kræver langsommere tørring. Emnet stilles på et stykke avispapir  på en gipsoniteplade, hvor et stykke plastik lægges løst henover.

Tørretiden afhænger af så mange faktorer (luftens fugtighed, rummets temperatur, luftcirkulation, skulpturens størrelse mm.) at der ikke kan sættes en endegyldig tidsafgrænsning – Langsom og fuldstændig tørring = bedste resultat.  Ler er først tørt, når det ikke længere føles køligt at røre ved (og er også meget skrøbeligt ved dette stadie) 

Brænding og pakning af ovn:

Der anvendes silimanitplader (13-22 mm.) og afstandsstykker (runde søjler i forskellig længder) i forskellige længder.

Ved små emner op til 2 kilo bruges tynde plader, ved størrere emner bruges kraftigere plader. Trepunktunderstøttelse med afstandsstykkerne sikrer at pladerne ikke vipper. Husk det ”nederste lag” = afstandsstykker så varmen kan cirkulerer.

Når ler brændes, ændres dets fysiske egneskaber. Det går fra at være ler til at blive til skærv.

(porcelænsler brændes ved 1300 grader, hvilket også er maximum for ovnene. 

Lertøj (rødler/blåler): Forglødning à 960 grader. Glasur brænding à 1020 grader, højest 1100 grader.

Stentøj (1154): Forglødning à 960 grader (1000 grader). Glasur brænding  à 1260 grader, højest 1280 grader.

Ved forglødning varmes ovnen langsomt op til 600 grader, hvorefter der bagefter brændes fuldt igennem til de 960 grader. En forglødning tager ca. 24 timer. En langsom proces, men til gengæld et holdbart resultat. Alt det resterende vand skal ud af leret, derfor denne proces. Der brændes med åbne ventiler så vandet kan fordampe. Efter forglødningen arbejdes der med glasuren.

Glasuren:

Der brøndes med lukkede ventiler, ovnen skal køle ned til 200 grader, før den må åbnes. Langsom nedkøling modvirker krakelering i glasuret.

Lertøj – 1020 grader, højest 1100 grader.

-       Et mere glat udtryk opnås, og overfladen bliver blank. Glasuren kommer ikke ind og får kontakt med leret under.

Stentøjsglasur – 1260 grader, højest 1800 grader.

-      Et rustikt, specielt udtryk opnås, når leret kommer i kontakt med glasuren og udtrykket opstår.

Metoder med ler / Begitning(lerfarve):

-       Flydende hvidt pibeler (flydende blåler/rødler kan også bruges)

-       Tilsætning af metaloxyder eller andre lerfarver giver forskellig farveskala. Påføres leret når det er læderhårdt efter brænding, fremstår overfladen med en dæmpet farveklang i en nedtonet skala.

Fælles for al ler arbejde gælder det, at man skal være meget påpasselig med at leret tørrer hurtigt ud! Derfor er det vigtigt at dække leret, som man ikke konstant arbejder med i en pose. Tag istedet klumper ud hen af vejen, så det ikke udtørrer.

Brug en kavalette (drejeplade på fod) da man lettere arbejder rundt om emnet med denne.  Sæt emnet på en Gipsonit plade, når det skal tørre, så er det nemmere at flytte rundt med.(9 mm.)

Leropgave:

Ud fra ét af Louis Jensens utallige firkantede historier, laves der 2-3 skitser til en billedkrukke. Skitserne skal efterfølgende udføres i billigt rødler. (Når forløbet er overstået, skal disse skitser brændes med.) Herefter udvælges én af de tegnede skitser, og denne laves i stentøjsler (1154).

Materialer:

Til skitserne anvendes rødler, og til det færdige emne anvendes stentøjsler 1154.

Skeer, knive, slynger, kagerulle, avispapir, 9 mm. gipsonitplade, kavalette.

Proces:

Min udvalgte Louis Jensen historie:

En trehundrede og første gang var der en engel, der hed Elsa Markheim. Hun havde kun én fod, men når hun trådte på en blomst med foden, så åbnede knoppen sig. Ellers ikke. Hvert forår havde Elsa Markheim travlt. Der var jo så mange blomster. Men hver gang nåede hun det.

Jeg brugte ikke rødler til skitserne, da min lærer istedet gav mig hvidler, hvilket er en smule blødere men stadig nemt at arbejde med. Til krukkerne  brugte jeg pølseteknik, og præcis som de fleste børn greb jeg det analytisk an med skitserne, og lavede begge engle af flere dele, og satte dem til sidst sammen. Den endelige engel i 1154 formede jeg ud af en klump, og satte vingerne på til sidst. 

Didaktiske overvejelser:

At tegne flere skitser, kvalificerer  børnenes udtryksmæssige virksomhed, via fantasi og forestillingsevne,så det er en vigtig del af processen. Når de derefter udvælger én, kvalificerer de deres analytiske virksomhed, via reflektioner.

Desuden er det godt og vigtigt, at der som udgangspunkt er en fortælling (her Louis Jensen) Det sætter fantasien og forestillingsevnen i gang, og samtidig er der en fast ramme, hvilket altid er godt for børn.

God ide, at det er forskellige historier, da børn kopiere meget, og det er rart, at det i sidste ende ikke ender ud med det samme udtryk. Altså at de laver, næsten det samme…

Når eleverne skal fremlægge / udstille så er det mere interessant at kigge på og høre om… derfor er det en force at eleverne kan vælge deres egen historie.

Fantasimaskinen er også super ved lerforløb. Eleverne trækker fx to dyr eller en ting og et dyr, som de skal forme og skulpturere…

Eller ved 1. klasse: her læser dansklæreren flere små eventyr/historier op for eleverne… (de skal ikke være alt for abstrakte for børn i de mindste klasser) og herudfra skal de vælge et eventyr, som de former en lerskulptur ud fra.

Eksemplarisk metode: Figur i bevægelse som jeg har lavet… der er nogle problematikker ved at skabe dynamik og bevægelse..her kan man bruge ostevoks eller modelervoks, som optakt til forløbet, for at give dem kendskab til  dynamik og bevægelse.

Hvilke ting synes vi er værdifulde ved en billedkrukke… Børnene har én mening, og vi har måske en anden mening. Det er når tingene ikke er perfekte, at der sker noget. Børn er ofte så perfektionistiske og det kvæler deres udfoldelse. De tør ikke kaste sig ud i opgaver. Man skal fremelske et rum (i billedkunstfaget og selvfølgelig også herudover overalt i verden) hvor en æstetisk opmærksomhed er mere vigtig end perfektionisme. Og ikke forklejne produkterne… eleverne rykker sig, og at produkterne ikke bliver helt som de forestiller sig, det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at de får viden og erfaring i at arbejde med rum, volume, æstetik og at fornemme deres udvikling i processen.

Man udviklede sig utrolig meget i processen….

Formbevisthed og æstetisk bevisthed som man får i fordybelsesprocessen er uhyre vigtig, da de her erkender og opnår en dybere formbevisthed og æstetisk bevisthed, som de efter forløbet kan bruge i deres videre arbejder i andre undervisningsforløb.

Det er bedre at have flere større forløb i dialog (efter Klafkis ånd) fx Ler som er et langt forløb, end mange små forløb, som desværre er mest brugt ude i skolernes Billedkunstundervisning.

Det kræver meget tid, at lave et ordentligt lerforløb. Derfor vil jeg klart anbefale, at man sætter mange uger af til et lerforløb. Alt efter alderstrin, vil jeg vurdere, at en 4. klasse skal bruge 5 uger til selve lerarbejdet, og 1-2 uger yderligere til glasur og brænding. Hellere gøre det ordenligt, så det giver eleverne tid til at opnå viden og forståelse igennem fordybelse. Lerforløb på 3 uger er alt for lidt efter min mening. Der skal præciseres og udstikkes rammer for størrelse, emne og tema. Dette gør det nemmere for eleverne at navigere i forløbet. Forløbets faglige målsætning er kendskab til pølseteknik og modellering. Som opstart samtales der om billedkrukkers form og funktion udfra billeder...snakken kunne bl.a. omhandle hvorvidt en krukke er en krukke, hvis den ikke kan indeholde noget flydende. Må der være huller i den? O.s.v.

Undervejs i forløbet vil jeg flere gange få eleverne til at stoppe op, og samle dem i en halvcirkel, og billedsamtale med dem. Eleverne lærer meget af disse samtaler, både ud fra hvad læreren siger, men også udfra hinanden. Hvilke motiver har de valgt, og hvorfor? Hvilke teknikker bruger de og hvorfor? Desuden går børn meget op i, om skulpturer er naturalistiske, ser de sådan ud i virkeligheden? Er størrelsesforhold korrekte? o.s.v.

Mit emne var en narrativ fortælling, men istedet for Louis Jensens Firkantede Fortællinger som tema, kunne temaet være;  Scene fra eventyr / Tema fortolkning af .... f.eks mytologiske emne.

Motivet som dækker over; Hvad forestiller krukken? Hvordan fortælles historien? Hvilke dele af den narrative fortælling bruges der? vil altid variere fra elev til elev, men der kunne også anvendes par-arbejde, så eleverne to og to skal samarbejde. Dette kunne give næring til fantasi og forestillingsevne, samtidig med analytisk og kommunikativ virksomhed.

Refleksioner:

Jeg kunne tydelig mærke, at tegne og lave flere lerskitser helt klart kvalificerede mit arbejde med den færdige billedkrukke i stentøjsler. Ligesom Louis Jensens historie hjalp fantasien igang. Præcis som ved eleverne.

Pølseteknikken er nem at arbejde med, og det var hele tiden utrolig dejligt at arbejde med leret. Der faldt en ro over mig, jeg kom i et flow, og tiden stod ofte stille i arbejdet. Det var rigtig svært i starten at få især englen til at ligne noget, men da jeg begyndte at forme den ud fra en klump, blev det lettere.

Kunstner som kan bruges til inspiration:

Niels Erik Gjerdeviks (Nordmand)

•           Fantasi kunstner, hans værker minder om paddehatte og drypstenshuler
•           Abstrakt skulptur
•           Arbejder ofte kun i en glasur, og stentøj og stentøjsglasur.
•           Inspireret af det organiske og naturlige

Billedkrukkeanalyse/samtale:

Emne:Narrativ fortælling.

Tema:Louis Jensens Firkantede Historier.

Motiv:Motivet som dækker over; Hvad forestiller krukken? Hvordan fortælles historien? Hvilke dele af den narrative fortælling bruges der?

Billedkrukken understøtter fortællingen/det narrative, da man her hører om Englen Elsa Markheim, og blomsterknopper. Øjet læser billedkrukkens fortælling fra venstre til højre = samme retning som man læser fortællingen i.

Figur/form: Er det en figurativ skulptur? Ja. Pga den viser flere figurer.

·       Krukke; der har en rundform, er knap 1 ½ cm tyk i lerskærven, (som anbefales) Den er pølset op på en plade, der først er blevet rullet ud og dernæst skåret ud.

·       Engel; dens form er trukket ud af én lerklump. Med spidse vinger.

·       Blomsterknop; Den er sammensat (kronbladene er sat sammen efter de er rullet ud, og skåret ud). Med spidse kronblade-ender, som giver et mere skrøbeligt udtryk.

 Størrelsesforhold/ Sammenligning:

·       Skalering/værdiperspektiv (her taler man med eleverne om, at der er forskel på skalaerne (det  er en stor knop, i forhold til den lille engel.) Børn går meget op i om tingene er udført i den  rigtige skala.

·       Stemmer det overens med virkeligheden. Er det naturalistisk… i form og i størrelse…

 (naturalistisk form se s. 142 i ”Hvad hånden former” )

 Knoppen er naturalistisk i form og størrelse.

 Englen er også udpræget naturalistisk i form. Kroppen (dog mangler den det ene ben),      ansigt og hår. Fx rundinger i arm, ben og krop. Men i størrelse er den ikke naturalistisk, da den  så skulle være større.

  

Materiale: stentøjsler 1154

Tekstur/Overflade:

·       Håret er meget ru, kroppen og krukken er mindre ru, (Bo sagde, at glasur binder bedst på overflader, der er lidt eller meget ru)

·       Knoppen er lidt mere glat og med aftegninger på.

·       Englevingerne er ridset let med en spartel? For at opnå en anden tekstur… dog er den blevet ret usynlig…

Kontraster ses ved:

   …det meget ru hår, op mod den glatte glorie.   

   …blomsens kronblade mod selve krukken

Farve:

·      Krukken: vårgrøn

·      Englen: hvid – vingerne = hvide, håret = vårgrøn

·      Knoppen: hudfarve

Balance:

·       Ligesom historien og billedkrukken er i balance som førnævnt, så fornemmes også en balance i vingernes spidser og koppens spidser…

·       At englen læner sig op af krukken,der hvor den mangler ét ben og derved skabes der balance… den falder ikke.

Detaljer: Englen har kun èt ben. Hårets tekstur, aftegningerne på kronbladene.