Parafrase uge 38 - 42

Parafrase betyder at man fortolker på et billede eller skulptur. Man skal kunne genkende motivet fra den oprindelige kunstner.

Opgave:

1. Find ca. 5 billeder, som siger én noget, på nettet eller andre steder. 
2. Udvælg ét billede og fortæl lidt om det.
3. Lav et par parafraser på det valgte billede med oliekridt (A3-størrelse).
4. Udvælg én parafrase og mal den op i Acryl på lærred. 

Materialer:

Pc, A4, A3 papir, blyanter, viskelæder, tegnebrædt, oliekridt, lærred ca. 60x80 størrelse, akrylmaling, sand, pimpsten, pensler, spartler, vand, malepalet, føntørrer.

Min proces:

Jeg udvalgte følgende billeder:

Ud fra alle billederne valgte jeg, at tage det første billede med skulpturen, som grundlæggende ide. 

Kunstneren hedder Dangria Pyragaité. Hun er født i 1969 i Kaunas, Litauen, hvor hun er uddannet på kunstskole for unge med særlig talent. Hun lever i tæt kontakt med naturen og i en af Litauens store skove sammen med sin keramiker mand, Andrius Rozanovas.  Her finder de inspiration til motiver lige uden for døren i naturen - træer, søer, dyr, fisk og fugle. De lever en beskeden tilværelse og sælger ikke til hvem som helst, selvom gallerier fra mange lande er interesseret.

Ud fra Dangrias skulptur lavede jeg først en parafrase med et ansigt på, som lignede en troldepige, (først som blyanttegning, derefter ét med oliekridt.) Bagefter lavede jeg en parafrase med giraffen på (igen først som blyanttegning og bagefter ét med oliekridt). (Prosessen vises på billederne 1-11)

Jeg valgte at arbejde videre med girafparafrasen, da jeg syntes den blev bedst. 

På lærredet (billede 7) tegnede jeg motivet op, inden jeg begyndte med acrylmalingen. Kanten malede jeg op med en mørk farve, da jeg derved ville få nemmere ved at få den afsluttende sorte maling til at dække. 
For at lave strukturkontraster, samt for at få en god effekt med skylleteknik, blandede jeg pimpsten i den maling, som jeg kørte rundt rundt om giraffen. Desuden brugte jeg en spartel med riller i, til at lave en struktureffekt. (billede 10). Jeg blandede sand i malingen til et par af paddehattene, igen for at opnå en struktureffekt. Jeg brugte mest hvid og sort maling til skylleeffekterne, og vendte lærredet på flere led, for at få det til at løbe både vertikalt og horisontalt. (billede 12+13) Under hele processen brugte jeg en hårtørrer for at minimere tørretiden.

Den færdige parafrase

Billedanalyse:

Billedet består af 4 elementer; Paddehattene, giraffen, "kloden" bag giraffen samt den lille blomsterranke. 

Komposition:
De røde paddehatte ligger i det gyldne snit, og derved er de, det første man får øje på. Bagefter er det giraffens øje, som fanger beskuerens øje. Herefter ses "kloden" og til sidst blomsterranken.
Paddehattene skaber en ligevægt i billedet p.g.a deres placering. Selve "kloden" skaber også ligevægt, da den er placeret lige i midten af billedet. Den sorte farve som omkranser kloden giver samtidig en ligevægt og ro. 

Paddehattene står på række ved siden af hinanden, men alligevel står nogle lidt længere fremme end andre, og det skaber rum/dybde i billedet. Paddehattene er forstørret, da de i virkeligheden er mindre end en giraf. Dette er også med til at fremhæve dem. 

Selve motivet fremhæves af den sorte baggrundsfarve, og denne giver samtidig en fornemmelse af rum/dybde i billedet. Giraffens øje er malet i samme mørke sorte farve, og det giver en sammenhørighed derimellem. Øjets form ligner meget "klodens" form, hvilket igen giver en sammenhørighed.

Kontraster:

Kulde/varme kontrast opstår, når kolde farver står overfor varme farver. Rødorange overfor blågrøn, som jeg netop har anvendt, er den stærkeste kontrast fordi rødorange er den varmeste farve i kredsen og blågrøn er den koldeste i kredsen.

Kontrasten mellem lys og mørke vises i billedet ved ved farverne:

Hvid-sort, gul-sort, hvid-brun, hvid-rød.

På farvecirklen ses det, at den tydeligste kontrast findes mellem gul og violet. De er kredsens henholdsvis lyseste og mørkeste farve. Den allerstørste kontrast er dog sort hvidt.

Komplementær farvekontrast opstår, når 2 farver der ligger overfor hinanden i cirklen sættes sammen. Komplementærkontrasten bliver ofte anvendt, fordi at komplementærfarver forstærker hinanden (øger hinandens "strålekraft") og samtidig er de harmoniske når de bliver sat sammen.

På billedet har jeg anvendt Komplimentærfarverne rød og grøn.

Farvernes egenkontrast omhandler hele kredsen. Primærfarverne giver sammen den største kontrast, mens tertiærfarverne giver en mere dæmpet kontrast. Tilføjes hvidt og sort til kontrasterne, vil farverne splittes mere, mens kontrasterne vil dæmpes, hvis man ændrer farvernes valør. Dette ses ved brugen af farverne; rød (primærfarve) mod grøn (sekundærfarve) og blågrøn (tertiærfarve)

Kvantitetskontrasten kan forklares ved farvernes evne til at lyse op i et billede. Farverne har forskellige lyshedsværdier. (Gul er den farve der har størst lyshedsværdi) I billedet ses kvantitetskontraster ved: 

Gul mod blå - grøn - rød - brun -  sort .

Orange mod  mod blå - grøn - rød - brun - sort. 

Rød mod blå - grøn - brun - sort.

Kvalitetskontrasten skal forstås som kontrasten mellem rene klare farver (ren valør) og farvens lysere eller mørkere valør (herunder også hvidt og sort). Man kan brække en ren farve med hvidt og farven vil da virke koldere. Omvendt vil farven brækket med sort virke tungere og mere uren. Farven vil virke mindre tung og uren hvis man brækker en farve med farvens komplementærfarve. Farven bliver næsten ophøjet i stedet for tung. I billedet fremkommer der kvalitetskontrast ved at primærfarven Rød, som er ren, klar og mættet, får plads og opmærksomhed p.g.a sammensætningen med den grønne (sekundærfarve) og blågrønne (tertiærfarve), der begge er mere dæmpede.

Der er som sagt mange kontraster på billedet. Både i farvevalg, men også i konturen. 
"Klodens" kontur er ujævn i forhold til giraffen og resten af maleriet, p.g.a tilførslen af pimpsten. På et par paddehattene har jeg brugt sand i malingen, for igen at lave en kontrast i konturen. 

Derudover er der kontraster i maleteknikkerne. Nogle steder er der brugt pensel/spartel/fingre til at male med (= pastost maleri) Disse teknikker er i kontrast med den skylleteknik, som er anvendt på "kloden", hvor farven løber ned af lærredet ved hjælp af vand. 
Det er ikke så tydeligt, men der er også anvendt laseringsteknik (gennemsigtig farvelag) på "kloden", nogle få steder med et tyndt lag hvid maling.

Refleksioner:

Jeg havde meget svært ved at bestemme mig, da jeg skulle udvælge billeder, men da jeg elsker røde paddehatte, var der ingen tvivl, da jeg fandt Dangrias keramikskuptur. Jeg fik samtidig associationer til eventyrverden p.g.a kattens "skævhed" og paddehattenes farve - dette barnlige univers tiltaler mig altid. Jeg valgte at beholde paddehattene, blomsterranken (dog i en lidt anden fortolkning) samt "jordklodeformen" fra motivet.

Da jeg ikke havde nævneværdig øvelse siden gymnasietiden sidst i 90érne, og samtidig gerne ville blive bedre på dette område, valgte jeg først at parafrasere et barneansigt på. Ansigtet kom dog til at ligne en trold, hvilket jo egentligt passede fint til eventyruniverset. Det var dog ikke meningen i starten, da det faktisk var et billede af min datter, som jeg tegnede efter....bagefter blev jeg fortalt, at det faktisk er allersværest at tegne nære familiemedlemmer, da man har følelser iblandet, og derfor tegner man ikke altid hvad øjet ser, men derimod hvad man tror man ser!

Desuden var lyssætningen på billedet ikke god p.g.a. blitzen, og dette gjorde også vanskeligt!

Billedet som jeg tegnede efter....

Bagefter lavede jeg en parafrase med en giraf på, da giraffen er mit ynglingsdyr, p.g.a dens gradiøse krop, flotte pels, og dybe øjne.
Parafrasen med troldeansigtet passede godt til naturtemaet i billedet, men for at opnå en større kontrast, valgte jeg parafrasen med giraffen, da giraffen lever på den afrikanske savanne, og ikke vildt i de europæiske skove, hvor paddehatte findes.

Erfaring med oliekridt

Jeg troede fejlagtigt, at man skulle trykke helt vildt hårdt, og male helt tæt. Det tog for det første utrolig meget farve og tid, men jeg kunne ej heller få blandet farverne hensigtsmæssigt på denne måde. Efter råd og vejledning af min lærer, som viste mig, hvordan man med let hånd blander flere farver, åbnede der sig en hel anden forståelse, og jeg gik fra fortvivlelse og opgivelse til fornyet energi. En god ide er dog, at man bruger begge teknikker, for at skabe kontrast. 

Didaktiske overvejelser:

Ved at finde flere motiver og udvælge herfra kvalificeres elevernes billedtænkning, billedsprog og iagttagelsesevne som er nogle af kravene fra Fælles Mål. (også kaldet visuel kvalificering) Processen er yderst vigtig, og ved at vælge til og fra på denne måde kvalificeres  elevernes fantasi og forestillingsskildring. Pointen er, at eleverne er i stand til at få nye ideer og dermed udvikles de.

Forløbet egner sig bedst til større elever. Til mindre elever, er en forenkling nødvendig. Desuden er det som altid meget vigtigt, at alting forklares udførligt og at man bruger visuelle eksempler til at få størst mulig forståelse.

Ved indskolings elever ville jeg bruge Dangrias skulpturer som motiv, og bede eleverne om tegne og bruge egenvalgte farver, og netop ikke kunstnerens farver. Dette giver deres egen fortolkning p.g.a farvevalg. Heri ligger tegneøvelser, oliekridtøvelser og farveteori. Bagefter skal de på et lærred male det samme med akrylmaling.

At male helt tæt med oliekridt, ved at trykke utrolig hårdt, gøres i stor stil ude i skolernes billedkunstundervisning. Jeg har endnu ikke mødt en elev, der bruger oliekridt på andre måder, og jeg tænker, at det er noget, som jeg vil lave om på, ved at vise dem farveblandinger med let hånd, for at udvide deres horisont.