Ostevoksopgave uge 47

Hvad er ostevoks?
Ostevoks er den voks, man bruger til at forsejle osteblokken med på mejeriet....

Ostevoksopgave:
Lav en menneskefigur i tråd, og beklæd den med ostevoks.

Bo gennemgår materialer og fremgangsmåde:


Materialer:

-               Ostevoks

         Ostehøvl

         Kartoffelskræller

         Tråd

-          Træklods

-          Hæfteklammer

-          Avispair

-          Malertape

-          Bindetang  

Proces:

Først satte jeg den ene ende af tråden fast på træklodsen med hæfteklammer. Herefter formede jeg et ben, en arm, et hoved, en arm, og et ben til, som jeg til sidst satte fast med hæfteklammer. Så krøllede jeg en aviskugle, da jeg ønskede volume og fylde omkring maven. Et rødt trådhjerte blev formet og sat ind i kroppen, inden jeg høvlede ostevoks af, som jeg begyndte at varme op mellem fingrene,og satte på i små klatter.


Refleksioner:
Det var nemt at arbejde med voksen, og det er nemt, at få et udtryk i figurens form, dynamik, volumen og rum. Dog egner den sig ikke til detaljearbejde.

Holdets samlede figurer:

Didaktiske overvejelser:
Ostevoksens force er klart, at det er let for børn at forme og arbejde med, og derfor er det overskueligt for de børn, der har svært ved at tro på egne evner. De får en succesoplevelse, ved at der hurtigt kan ses resultater. Det er nemt at skabe fylde ved at bruge avispapir og malertape inden ostevoksen lægges på. Jeg vil helt klart begynde et forløb med at arbejde med krussedulletegning og konturtegning for at give eleverne bevisthed om proportioner inden skulpturerne igangsættes.

Gennem billedsamtaler vil jeg komme ind på følgende punkter:

• Er der bevægelse i skulpturen? (Er der fx en fod der er "på vej væk"?)
• Hvordan er teksturen? (Er overfladen glat eller ruflet?)
• Er proportionerne naturalistiske? (Er armene unaturlig lange?)
• Hvilken betydning har førnævnte punkter for skulpturen?

N.B. Gennem AV-Form kan man købe et startsæt som indeholder 5 kg. ostevoks, ostehøvle, 50 træfødder for 500 kr. 5 kg ostevoks koster alene 300 kr.

Ler uge 44 - 47

Fakta om ler:

Der findes 10 forskellige slags lertyper, hvor rødler er den mest anvendte i folkeskolen, da den kun koster ca. 2 kr. kiloet. Rødler og blåler findes alle steder i den danske natur. 

Rødler er karakteriseret ved dens flotte røde farve, når det brændes, samt at det kan være en smule svær at arbejde med, da er sårbart og let knækker, når det tørrer. Derfor er det vigtigt, at det tørrer langsomt.

Stentøjsler:

Stentøjsler består af ler der er blandet med granuleret brændt ler (charmotte). Denne type ler koster ca. 6-7 kr. kiloet, og der findes 20 forskellige slags, alt efter hvor meget charmotte der blandes i. Den vi anvender på holdet hedder 1154. Denne type ler kan holde til rigtig meget, og kan anvendes til Raku (800-900 grader) Lertøjsglasur (1020 grader) og Stentøjsglasur (1260-1280 grader)

Arbejdsteknik:

Pladeteknik: Rul ler ud med kagerulle, så det ca. er 0,5 cm. tykt. Herefter skal det tørre i nogle timer så leret bliver læderhårdt. 

Der bruges slikker  (som blandes af halvtørre lerrester og vand, så konsistensen bliver cremefraiche-agtig) og IKKE vand til at "lime" ler sammen. Her skal man huske og ridse fladerne med en gaffel og tilføre slikker. Da leret er læderhårdt suger det væsken fra ler-slikkeret og derved bindes det sammen. Ved brænding må temperaturen ved rødler ikke overstige 1100 grader, da det ellers vil smelte, og blive til glasur. (Derfor må man ikke blande forskellige lertyper i ovnen)

Teknikken er effektiv til opbygge store former, og ved denne arbejdsform sikres en ensartet tykkelse på emnet.

Modellering:

Mange børn går analytisk til værks og skiller tingene ad, for derefter at samle eksempelvis kroppens dele. I stedet for at modellere direkte ud af klumpen, som er bedre.

Først modelleres en figur groft, og bagefter lader man den tørre til læderhårdt (2-3 timer). Herefter høvler man ler af og går på denne måde i detaljer med slyngen.

Pølseteknik:

På en plade af ler, lavet med kagerulle eller bare formet med hænderne (max 1 cm tyk) lægges pølser ovenpå hinanden i kanten af pladen. 

Udhuling:

Større massive emner skal altid udhules, for at sikre en så ensartet tykkelse overalt. (Dette mindsker risikoen for revnedannelse og sprængninger under brænding) 

Emner som er større end en bordtennisbold bør udhules,  og det er lettest at udhule nedefra med en slynge. Emner som ikke kan udhules nedefra, skal tørres indtil overfladen er fast og herefter deles den i to med en skæretråd. Udhulingen med slyngen foretages, så der opnås en tykkelse på 1,5 - 2 cm. Bagefter samles emnet igen med slikker. Her er det vigtigt, at huske at lave et trækhul et forholdsvist usynligt sted, da emnet ellers vil sprænge under brænding. Desuden kan man prikke indersiden af emnet med en gaffel, igen for at mindske risikoen for sprængning. 

Tørring:

Ler svinder væsentlig meget med tørring. Småemner tåler hurtig tørring, mens større emner kræver langsommere tørring. Emnet stilles på et stykke avispapir  på en gipsoniteplade, hvor et stykke plastik lægges løst henover.

Tørretiden afhænger af så mange faktorer (luftens fugtighed, rummets temperatur, luftcirkulation, skulpturens størrelse mm.) at der ikke kan sættes en endegyldig tidsafgrænsning – Langsom og fuldstændig tørring = bedste resultat.  Ler er først tørt, når det ikke længere føles køligt at røre ved (og er også meget skrøbeligt ved dette stadie) 

Brænding og pakning af ovn:

Der anvendes silimanitplader (13-22 mm.) og afstandsstykker (runde søjler i forskellig længder) i forskellige længder.

Ved små emner op til 2 kilo bruges tynde plader, ved størrere emner bruges kraftigere plader. Trepunktunderstøttelse med afstandsstykkerne sikrer at pladerne ikke vipper. Husk det ”nederste lag” = afstandsstykker så varmen kan cirkulerer.

Når ler brændes, ændres dets fysiske egneskaber. Det går fra at være ler til at blive til skærv.

(porcelænsler brændes ved 1300 grader, hvilket også er maximum for ovnene. 

Lertøj (rødler/blåler): Forglødning à 960 grader. Glasur brænding à 1020 grader, højest 1100 grader.

Stentøj (1154): Forglødning à 960 grader (1000 grader). Glasur brænding  à 1260 grader, højest 1280 grader.

Ved forglødning varmes ovnen langsomt op til 600 grader, hvorefter der bagefter brændes fuldt igennem til de 960 grader. En forglødning tager ca. 24 timer. En langsom proces, men til gengæld et holdbart resultat. Alt det resterende vand skal ud af leret, derfor denne proces. Der brændes med åbne ventiler så vandet kan fordampe. Efter forglødningen arbejdes der med glasuren.

Glasuren:

Der brøndes med lukkede ventiler, ovnen skal køle ned til 200 grader, før den må åbnes. Langsom nedkøling modvirker krakelering i glasuret.

Lertøj – 1020 grader, højest 1100 grader.

-       Et mere glat udtryk opnås, og overfladen bliver blank. Glasuren kommer ikke ind og får kontakt med leret under.

Stentøjsglasur – 1260 grader, højest 1800 grader.

-      Et rustikt, specielt udtryk opnås, når leret kommer i kontakt med glasuren og udtrykket opstår.

Metoder med ler / Begitning(lerfarve):

-       Flydende hvidt pibeler (flydende blåler/rødler kan også bruges)

-       Tilsætning af metaloxyder eller andre lerfarver giver forskellig farveskala. Påføres leret når det er læderhårdt efter brænding, fremstår overfladen med en dæmpet farveklang i en nedtonet skala.

Fælles for al ler arbejde gælder det, at man skal være meget påpasselig med at leret tørrer hurtigt ud! Derfor er det vigtigt at dække leret, som man ikke konstant arbejder med i en pose. Tag istedet klumper ud hen af vejen, så det ikke udtørrer.

Brug en kavalette (drejeplade på fod) da man lettere arbejder rundt om emnet med denne.  Sæt emnet på en Gipsonit plade, når det skal tørre, så er det nemmere at flytte rundt med.(9 mm.)

Leropgave:

Ud fra ét af Louis Jensens utallige firkantede historier, laves der 2-3 skitser til en billedkrukke. Skitserne skal efterfølgende udføres i billigt rødler. (Når forløbet er overstået, skal disse skitser brændes med.) Herefter udvælges én af de tegnede skitser, og denne laves i stentøjsler (1154).

Materialer:

Til skitserne anvendes rødler, og til det færdige emne anvendes stentøjsler 1154.

Skeer, knive, slynger, kagerulle, avispapir, 9 mm. gipsonitplade, kavalette.

Proces:

Min udvalgte Louis Jensen historie:

En trehundrede og første gang var der en engel, der hed Elsa Markheim. Hun havde kun én fod, men når hun trådte på en blomst med foden, så åbnede knoppen sig. Ellers ikke. Hvert forår havde Elsa Markheim travlt. Der var jo så mange blomster. Men hver gang nåede hun det.

Jeg brugte ikke rødler til skitserne, da min lærer istedet gav mig hvidler, hvilket er en smule blødere men stadig nemt at arbejde med. Til krukkerne  brugte jeg pølseteknik, og præcis som de fleste børn greb jeg det analytisk an med skitserne, og lavede begge engle af flere dele, og satte dem til sidst sammen. Den endelige engel i 1154 formede jeg ud af en klump, og satte vingerne på til sidst. 

Didaktiske overvejelser:

At tegne flere skitser, kvalificerer  børnenes udtryksmæssige virksomhed, via fantasi og forestillingsevne,så det er en vigtig del af processen. Når de derefter udvælger én, kvalificerer de deres analytiske virksomhed, via reflektioner.

Desuden er det godt og vigtigt, at der som udgangspunkt er en fortælling (her Louis Jensen) Det sætter fantasien og forestillingsevnen i gang, og samtidig er der en fast ramme, hvilket altid er godt for børn.

God ide, at det er forskellige historier, da børn kopiere meget, og det er rart, at det i sidste ende ikke ender ud med det samme udtryk. Altså at de laver, næsten det samme…

Når eleverne skal fremlægge / udstille så er det mere interessant at kigge på og høre om… derfor er det en force at eleverne kan vælge deres egen historie.

Fantasimaskinen er også super ved lerforløb. Eleverne trækker fx to dyr eller en ting og et dyr, som de skal forme og skulpturere…

Eller ved 1. klasse: her læser dansklæreren flere små eventyr/historier op for eleverne… (de skal ikke være alt for abstrakte for børn i de mindste klasser) og herudfra skal de vælge et eventyr, som de former en lerskulptur ud fra.

Eksemplarisk metode: Figur i bevægelse som jeg har lavet… der er nogle problematikker ved at skabe dynamik og bevægelse..her kan man bruge ostevoks eller modelervoks, som optakt til forløbet, for at give dem kendskab til  dynamik og bevægelse.

Hvilke ting synes vi er værdifulde ved en billedkrukke… Børnene har én mening, og vi har måske en anden mening. Det er når tingene ikke er perfekte, at der sker noget. Børn er ofte så perfektionistiske og det kvæler deres udfoldelse. De tør ikke kaste sig ud i opgaver. Man skal fremelske et rum (i billedkunstfaget og selvfølgelig også herudover overalt i verden) hvor en æstetisk opmærksomhed er mere vigtig end perfektionisme. Og ikke forklejne produkterne… eleverne rykker sig, og at produkterne ikke bliver helt som de forestiller sig, det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at de får viden og erfaring i at arbejde med rum, volume, æstetik og at fornemme deres udvikling i processen.

Man udviklede sig utrolig meget i processen….

Formbevisthed og æstetisk bevisthed som man får i fordybelsesprocessen er uhyre vigtig, da de her erkender og opnår en dybere formbevisthed og æstetisk bevisthed, som de efter forløbet kan bruge i deres videre arbejder i andre undervisningsforløb.

Det er bedre at have flere større forløb i dialog (efter Klafkis ånd) fx Ler som er et langt forløb, end mange små forløb, som desværre er mest brugt ude i skolernes Billedkunstundervisning.

Det kræver meget tid, at lave et ordentligt lerforløb. Derfor vil jeg klart anbefale, at man sætter mange uger af til et lerforløb. Alt efter alderstrin, vil jeg vurdere, at en 4. klasse skal bruge 5 uger til selve lerarbejdet, og 1-2 uger yderligere til glasur og brænding. Hellere gøre det ordenligt, så det giver eleverne tid til at opnå viden og forståelse igennem fordybelse. Lerforløb på 3 uger er alt for lidt efter min mening. Der skal præciseres og udstikkes rammer for størrelse, emne og tema. Dette gør det nemmere for eleverne at navigere i forløbet. Forløbets faglige målsætning er kendskab til pølseteknik og modellering. Som opstart samtales der om billedkrukkers form og funktion udfra billeder...snakken kunne bl.a. omhandle hvorvidt en krukke er en krukke, hvis den ikke kan indeholde noget flydende. Må der være huller i den? O.s.v.

Undervejs i forløbet vil jeg flere gange få eleverne til at stoppe op, og samle dem i en halvcirkel, og billedsamtale med dem. Eleverne lærer meget af disse samtaler, både ud fra hvad læreren siger, men også udfra hinanden. Hvilke motiver har de valgt, og hvorfor? Hvilke teknikker bruger de og hvorfor? Desuden går børn meget op i, om skulpturer er naturalistiske, ser de sådan ud i virkeligheden? Er størrelsesforhold korrekte? o.s.v.

Mit emne var en narrativ fortælling, men istedet for Louis Jensens Firkantede Fortællinger som tema, kunne temaet være;  Scene fra eventyr / Tema fortolkning af .... f.eks mytologiske emne.

Motivet som dækker over; Hvad forestiller krukken? Hvordan fortælles historien? Hvilke dele af den narrative fortælling bruges der? vil altid variere fra elev til elev, men der kunne også anvendes par-arbejde, så eleverne to og to skal samarbejde. Dette kunne give næring til fantasi og forestillingsevne, samtidig med analytisk og kommunikativ virksomhed.

Refleksioner:

Jeg kunne tydelig mærke, at tegne og lave flere lerskitser helt klart kvalificerede mit arbejde med den færdige billedkrukke i stentøjsler. Ligesom Louis Jensens historie hjalp fantasien igang. Præcis som ved eleverne.

Pølseteknikken er nem at arbejde med, og det var hele tiden utrolig dejligt at arbejde med leret. Der faldt en ro over mig, jeg kom i et flow, og tiden stod ofte stille i arbejdet. Det var rigtig svært i starten at få især englen til at ligne noget, men da jeg begyndte at forme den ud fra en klump, blev det lettere.

Kunstner som kan bruges til inspiration:

Niels Erik Gjerdeviks (Nordmand)

•           Fantasi kunstner, hans værker minder om paddehatte og drypstenshuler
•           Abstrakt skulptur
•           Arbejder ofte kun i en glasur, og stentøj og stentøjsglasur.
•           Inspireret af det organiske og naturlige

Billedkrukkeanalyse/samtale:

Emne:Narrativ fortælling.

Tema:Louis Jensens Firkantede Historier.

Motiv:Motivet som dækker over; Hvad forestiller krukken? Hvordan fortælles historien? Hvilke dele af den narrative fortælling bruges der?

Billedkrukken understøtter fortællingen/det narrative, da man her hører om Englen Elsa Markheim, og blomsterknopper. Øjet læser billedkrukkens fortælling fra venstre til højre = samme retning som man læser fortællingen i.

Figur/form: Er det en figurativ skulptur? Ja. Pga den viser flere figurer.

·       Krukke; der har en rundform, er knap 1 ½ cm tyk i lerskærven, (som anbefales) Den er pølset op på en plade, der først er blevet rullet ud og dernæst skåret ud.

·       Engel; dens form er trukket ud af én lerklump. Med spidse vinger.

·       Blomsterknop; Den er sammensat (kronbladene er sat sammen efter de er rullet ud, og skåret ud). Med spidse kronblade-ender, som giver et mere skrøbeligt udtryk.

 Størrelsesforhold/ Sammenligning:

·       Skalering/værdiperspektiv (her taler man med eleverne om, at der er forskel på skalaerne (det  er en stor knop, i forhold til den lille engel.) Børn går meget op i om tingene er udført i den  rigtige skala.

·       Stemmer det overens med virkeligheden. Er det naturalistisk… i form og i størrelse…

 (naturalistisk form se s. 142 i ”Hvad hånden former” )

 Knoppen er naturalistisk i form og størrelse.

 Englen er også udpræget naturalistisk i form. Kroppen (dog mangler den det ene ben),      ansigt og hår. Fx rundinger i arm, ben og krop. Men i størrelse er den ikke naturalistisk, da den  så skulle være større.

  

Materiale: stentøjsler 1154

Tekstur/Overflade:

·       Håret er meget ru, kroppen og krukken er mindre ru, (Bo sagde, at glasur binder bedst på overflader, der er lidt eller meget ru)

·       Knoppen er lidt mere glat og med aftegninger på.

·       Englevingerne er ridset let med en spartel? For at opnå en anden tekstur… dog er den blevet ret usynlig…

Kontraster ses ved:

   …det meget ru hår, op mod den glatte glorie.   

   …blomsens kronblade mod selve krukken

Farve:

·      Krukken: vårgrøn

·      Englen: hvid – vingerne = hvide, håret = vårgrøn

·      Knoppen: hudfarve

Balance:

·       Ligesom historien og billedkrukken er i balance som førnævnt, så fornemmes også en balance i vingernes spidser og koppens spidser…

·       At englen læner sig op af krukken,der hvor den mangler ét ben og derved skabes der balance… den falder ikke.

Detaljer: Englen har kun èt ben. Hårets tekstur, aftegningerne på kronbladene.

Foto-collage - selvpræsentationsopgave uge 45

Selvpræsentation.

Selvpræsentation er en social handling. Der er fokus på, hvordan man opfattes og ses af andre.  Ved at afprøve og agere forskellige identitetsformer, fx ved at tage noget bestemt make-up eller tøj på, kan man iscenesætte sig selv på en bestemt måde. Man præsenterer et ”selv”, udfra ønsket om at blive set på denne måde. 

Det er ikke muligt at ”ikke-repræsentere” sig, da selvpræsentation er en dimension ved alle de situationer, man dagligt færdes i, og er i kontakt med andre i – man præsenterer derfor uafbrudt sit ”selv”. Førnævnte udfoldes i det fysiske rum, hvor det digitale rum efterhånden er næsten blevet lige så stor. Facebook, Youtube, Twitter eller virtuelle verdener som fx goSupermodel eller Movie star Planet, som yngre elever bruger, er selvrepræsentation, på højt plan. (Her repræsenterer man uafbrudt sig selv.) 

Nogle gør en dyd ud af at være ”sig selv” mens andre polerer deres identitet, for at fremstå ”perfekte”. Den digitale teknologi har gjort det muligt, at skifte fremtrædelsesform lynhurtigt og nemt, og derfor skiftes der uafbrudt. Mennesket fremstiller sig selv på en bestemt måde, og er klar over at det er én blandt mange. Der findes utallige, og denne opmærksomhed opnås fx ved brug af overdrivelse, ironi, humor eller ved at bryde med andres forventninger.

  

Elevernes læring ved selvpræsentation:

Formålet er at:

·         Lære at se på sig selv og andre, med ”nye briller”.

·         Lære, at forskellighed er en styrke.

·         Dannelsesaspektet[1] som står i Fælles Mål; Hvem er jeg?

·         Opnå tro på sig selv. (Selvtillid og selvværd)

·         Selve identitetsspørgsmålet[2] som står i Fælles Mål; ved at se mangfoldighed som styrke, kan man bedre forstå andre, og dermed finde egen identitet.

---

[1] Fælles Mål s. 3, stk. 3

[2] Fælles Mål s. 9

Hvorfor har jeg valgt collage med foto?

Fordi det er typisk mig, at fremkalde fotos, ulig tidens trend. Jeg er lidt gammeldags, og laver derfor scrapbøger til hver af mine tre døtre, med fremkaldte fotos i stor stil...

Mappen repræsenterer mig, med de skitser, tegninger o.s.v den indeholder, derfor valgte jeg at placere collagen herpå. Ligesom formen viser min silhuet, og dermed repræsenterer mig.

Sort baggrundsfarve p.g.a jeg foretrækker sort tøj, og sort fremhæver silhuettens form.

Hvilket budskab skal collagen give?

Budskabet er, at jeg for det første er en person, der sætter familie højest. Dernæst viser den mine interesser; løbetræning, akrylmaling, tegning og udeliv. 

Desuden viser det, at jeg er en person, der altid smiler og er positiv.

Materialer:

Fotos, kamera, A3 papir, blyant, saks, lim, klæbepuder, sort karton

Min proces:

Først tog jeg et foto af min silhuet. Bagefter tegnede jeg silhuetten større på A3 papir, så den passede i størrelse til min mappe. Fotos blev løst placeret på silhuetten, hvorefter jeg klippede dem til, så de passede i motiv til silhuettens form. Dernæst blev de limet fast med klæbepuder og lim. Til sidst blev collagen limet fast på mappen.

Refleksioner:

Collagen blev først lagt på mappen, og her vurderede jeg, at den "faldt i" med farven på mappen. Derfor placerede jeg den på sort karton, så silhuetten derved blev mere tydelig.

Det er pænest, at kanterne på billederne ikke er klippet "lige", inde i collagen. Bløde buer fungerer godt.

Didaktiske overvejelser:

Opgaven er super til elever. Den indbefatter at man kommer omkring silhuetforståelse, skitsetegning, lidt IT, samt forståelse for at sætte en collage sammen.

Jeg tror, alle vil syntes, det er sjovt at lave sådan en personlig collage, og samtidig er der et dannelsesaspekt i det. 

Det kræver, at man har kameraer til rådighed, men i dag har alle elever jo deres mobil med i skole, og derfor vil det ikke blive et problem.

Ved at kombinere opgaven med silhuetskitser af hinanden på skift, øves tegnefærdigheder, herunder proportionsforhold. Disse skitser kan forhindre at der evt. vil opstå en flaskehals, når elevernes fotos skal lægges ind på P.C og printes ud, hvilket kræver hjælp fra læreren.

Parafrase uge 38 - 42

Parafrase betyder at man fortolker på et billede eller skulptur. Man skal kunne genkende motivet fra den oprindelige kunstner.

Opgave:

1. Find ca. 5 billeder, som siger én noget, på nettet eller andre steder. 
2. Udvælg ét billede og fortæl lidt om det.
3. Lav et par parafraser på det valgte billede med oliekridt (A3-størrelse).
4. Udvælg én parafrase og mal den op i Acryl på lærred. 

Materialer:

Pc, A4, A3 papir, blyanter, viskelæder, tegnebrædt, oliekridt, lærred ca. 60x80 størrelse, akrylmaling, sand, pimpsten, pensler, spartler, vand, malepalet, føntørrer.

Min proces:

Jeg udvalgte følgende billeder:

Ud fra alle billederne valgte jeg, at tage det første billede med skulpturen, som grundlæggende ide. 

Kunstneren hedder Dangria Pyragaité. Hun er født i 1969 i Kaunas, Litauen, hvor hun er uddannet på kunstskole for unge med særlig talent. Hun lever i tæt kontakt med naturen og i en af Litauens store skove sammen med sin keramiker mand, Andrius Rozanovas.  Her finder de inspiration til motiver lige uden for døren i naturen - træer, søer, dyr, fisk og fugle. De lever en beskeden tilværelse og sælger ikke til hvem som helst, selvom gallerier fra mange lande er interesseret.

Ud fra Dangrias skulptur lavede jeg først en parafrase med et ansigt på, som lignede en troldepige, (først som blyanttegning, derefter ét med oliekridt.) Bagefter lavede jeg en parafrase med giraffen på (igen først som blyanttegning og bagefter ét med oliekridt). (Prosessen vises på billederne 1-11)

Jeg valgte at arbejde videre med girafparafrasen, da jeg syntes den blev bedst. 

På lærredet (billede 7) tegnede jeg motivet op, inden jeg begyndte med acrylmalingen. Kanten malede jeg op med en mørk farve, da jeg derved ville få nemmere ved at få den afsluttende sorte maling til at dække. 
For at lave strukturkontraster, samt for at få en god effekt med skylleteknik, blandede jeg pimpsten i den maling, som jeg kørte rundt rundt om giraffen. Desuden brugte jeg en spartel med riller i, til at lave en struktureffekt. (billede 10). Jeg blandede sand i malingen til et par af paddehattene, igen for at opnå en struktureffekt. Jeg brugte mest hvid og sort maling til skylleeffekterne, og vendte lærredet på flere led, for at få det til at løbe både vertikalt og horisontalt. (billede 12+13) Under hele processen brugte jeg en hårtørrer for at minimere tørretiden.

Den færdige parafrase

Billedanalyse:

Billedet består af 4 elementer; Paddehattene, giraffen, "kloden" bag giraffen samt den lille blomsterranke. 

Komposition:
De røde paddehatte ligger i det gyldne snit, og derved er de, det første man får øje på. Bagefter er det giraffens øje, som fanger beskuerens øje. Herefter ses "kloden" og til sidst blomsterranken.
Paddehattene skaber en ligevægt i billedet p.g.a deres placering. Selve "kloden" skaber også ligevægt, da den er placeret lige i midten af billedet. Den sorte farve som omkranser kloden giver samtidig en ligevægt og ro. 

Paddehattene står på række ved siden af hinanden, men alligevel står nogle lidt længere fremme end andre, og det skaber rum/dybde i billedet. Paddehattene er forstørret, da de i virkeligheden er mindre end en giraf. Dette er også med til at fremhæve dem. 

Selve motivet fremhæves af den sorte baggrundsfarve, og denne giver samtidig en fornemmelse af rum/dybde i billedet. Giraffens øje er malet i samme mørke sorte farve, og det giver en sammenhørighed derimellem. Øjets form ligner meget "klodens" form, hvilket igen giver en sammenhørighed.

Kontraster:

Kulde/varme kontrast opstår, når kolde farver står overfor varme farver. Rødorange overfor blågrøn, som jeg netop har anvendt, er den stærkeste kontrast fordi rødorange er den varmeste farve i kredsen og blågrøn er den koldeste i kredsen.

Kontrasten mellem lys og mørke vises i billedet ved ved farverne:

Hvid-sort, gul-sort, hvid-brun, hvid-rød.

På farvecirklen ses det, at den tydeligste kontrast findes mellem gul og violet. De er kredsens henholdsvis lyseste og mørkeste farve. Den allerstørste kontrast er dog sort hvidt.

Komplementær farvekontrast opstår, når 2 farver der ligger overfor hinanden i cirklen sættes sammen. Komplementærkontrasten bliver ofte anvendt, fordi at komplementærfarver forstærker hinanden (øger hinandens "strålekraft") og samtidig er de harmoniske når de bliver sat sammen.

På billedet har jeg anvendt Komplimentærfarverne rød og grøn.

Farvernes egenkontrast omhandler hele kredsen. Primærfarverne giver sammen den største kontrast, mens tertiærfarverne giver en mere dæmpet kontrast. Tilføjes hvidt og sort til kontrasterne, vil farverne splittes mere, mens kontrasterne vil dæmpes, hvis man ændrer farvernes valør. Dette ses ved brugen af farverne; rød (primærfarve) mod grøn (sekundærfarve) og blågrøn (tertiærfarve)

Kvantitetskontrasten kan forklares ved farvernes evne til at lyse op i et billede. Farverne har forskellige lyshedsværdier. (Gul er den farve der har størst lyshedsværdi) I billedet ses kvantitetskontraster ved: 

Gul mod blå - grøn - rød - brun -  sort .

Orange mod  mod blå - grøn - rød - brun - sort. 

Rød mod blå - grøn - brun - sort.

Kvalitetskontrasten skal forstås som kontrasten mellem rene klare farver (ren valør) og farvens lysere eller mørkere valør (herunder også hvidt og sort). Man kan brække en ren farve med hvidt og farven vil da virke koldere. Omvendt vil farven brækket med sort virke tungere og mere uren. Farven vil virke mindre tung og uren hvis man brækker en farve med farvens komplementærfarve. Farven bliver næsten ophøjet i stedet for tung. I billedet fremkommer der kvalitetskontrast ved at primærfarven Rød, som er ren, klar og mættet, får plads og opmærksomhed p.g.a sammensætningen med den grønne (sekundærfarve) og blågrønne (tertiærfarve), der begge er mere dæmpede.

Der er som sagt mange kontraster på billedet. Både i farvevalg, men også i konturen. 
"Klodens" kontur er ujævn i forhold til giraffen og resten af maleriet, p.g.a tilførslen af pimpsten. På et par paddehattene har jeg brugt sand i malingen, for igen at lave en kontrast i konturen. 

Derudover er der kontraster i maleteknikkerne. Nogle steder er der brugt pensel/spartel/fingre til at male med (= pastost maleri) Disse teknikker er i kontrast med den skylleteknik, som er anvendt på "kloden", hvor farven løber ned af lærredet ved hjælp af vand. 
Det er ikke så tydeligt, men der er også anvendt laseringsteknik (gennemsigtig farvelag) på "kloden", nogle få steder med et tyndt lag hvid maling.

Refleksioner:

Jeg havde meget svært ved at bestemme mig, da jeg skulle udvælge billeder, men da jeg elsker røde paddehatte, var der ingen tvivl, da jeg fandt Dangrias keramikskuptur. Jeg fik samtidig associationer til eventyrverden p.g.a kattens "skævhed" og paddehattenes farve - dette barnlige univers tiltaler mig altid. Jeg valgte at beholde paddehattene, blomsterranken (dog i en lidt anden fortolkning) samt "jordklodeformen" fra motivet.

Da jeg ikke havde nævneværdig øvelse siden gymnasietiden sidst i 90érne, og samtidig gerne ville blive bedre på dette område, valgte jeg først at parafrasere et barneansigt på. Ansigtet kom dog til at ligne en trold, hvilket jo egentligt passede fint til eventyruniverset. Det var dog ikke meningen i starten, da det faktisk var et billede af min datter, som jeg tegnede efter....bagefter blev jeg fortalt, at det faktisk er allersværest at tegne nære familiemedlemmer, da man har følelser iblandet, og derfor tegner man ikke altid hvad øjet ser, men derimod hvad man tror man ser!

Desuden var lyssætningen på billedet ikke god p.g.a. blitzen, og dette gjorde også vanskeligt!

Billedet som jeg tegnede efter....

Bagefter lavede jeg en parafrase med en giraf på, da giraffen er mit ynglingsdyr, p.g.a dens gradiøse krop, flotte pels, og dybe øjne.
Parafrasen med troldeansigtet passede godt til naturtemaet i billedet, men for at opnå en større kontrast, valgte jeg parafrasen med giraffen, da giraffen lever på den afrikanske savanne, og ikke vildt i de europæiske skove, hvor paddehatte findes.

Erfaring med oliekridt

Jeg troede fejlagtigt, at man skulle trykke helt vildt hårdt, og male helt tæt. Det tog for det første utrolig meget farve og tid, men jeg kunne ej heller få blandet farverne hensigtsmæssigt på denne måde. Efter råd og vejledning af min lærer, som viste mig, hvordan man med let hånd blander flere farver, åbnede der sig en hel anden forståelse, og jeg gik fra fortvivlelse og opgivelse til fornyet energi. En god ide er dog, at man bruger begge teknikker, for at skabe kontrast. 

Didaktiske overvejelser:

Ved at finde flere motiver og udvælge herfra kvalificeres elevernes billedtænkning, billedsprog og iagttagelsesevne som er nogle af kravene fra Fælles Mål. (også kaldet visuel kvalificering) Processen er yderst vigtig, og ved at vælge til og fra på denne måde kvalificeres  elevernes fantasi og forestillingsskildring. Pointen er, at eleverne er i stand til at få nye ideer og dermed udvikles de.

Forløbet egner sig bedst til større elever. Til mindre elever, er en forenkling nødvendig. Desuden er det som altid meget vigtigt, at alting forklares udførligt og at man bruger visuelle eksempler til at få størst mulig forståelse.

Ved indskolings elever ville jeg bruge Dangrias skulpturer som motiv, og bede eleverne om tegne og bruge egenvalgte farver, og netop ikke kunstnerens farver. Dette giver deres egen fortolkning p.g.a farvevalg. Heri ligger tegneøvelser, oliekridtøvelser og farveteori. Bagefter skal de på et lærred male det samme med akrylmaling.

At male helt tæt med oliekridt, ved at trykke utrolig hårdt, gøres i stor stil ude i skolernes billedkunstundervisning. Jeg har endnu ikke mødt en elev, der bruger oliekridt på andre måder, og jeg tænker, at det er noget, som jeg vil lave om på, ved at vise dem farveblandinger med let hånd, for at udvide deres horisont. 

Tegning på Vejen Kunstmuseum uge 41

Opgave:

Tegn et udsnit af en selvvalgt skulptur.

Materialer:

Forskellige blyanter, viskelæder, A3 papir og tegnebrædt.

Vores proces:

At tegne ansigter er umådelig svært, og da jeg ikke har ret meget øvelse, (det er første gang nogensinde, at jeg tegner efter en skulptur) vælger jeg at tegne ansigtet på en kvindelig skulptur, for netop at øve mig.

Refleksioner:

Jeg troede, at jeg kunne tegne det meste af ansigtet færdig på en god time, men det var ikke nok... Jeg brugte yderligere en halv time, og kunne sagtens have brugt mere.

Når man sammenligner min tegning med billedet af skulpturen, så er der selvfølgelig stor forskel. Men de skygger, som jeg har lavet fx under næse, hage og kind, de eksisterede den dag med det lysindfald som var på museet. Det ses slet ikke på de billeder, som jeg tog med kameraet!

Didaktiske overvejelser:

Inden elever tages med hen på et museum eller andre steder, for at tegne, er det vigtigt at forklare om blyanternes forskellige funktioner. Selv var jeg ikke klar over, hvad de forskellige blyanters hårdhedsgrader skulle bruges til,og derfor fik jeg ikke startet rigtigt. 

Derfor har jeg lært, at når der skal tegnes, så er det yderst vigtigt, at kende sine blyanter, så disse udnyttes optimalt. Derfor vil jeg inden en lignende tegneopgave, udførligt vise og forklare herom. Herefter vil jeg øve lys og skygge tegning med æbler, krus osv. Først da, er eleverne klar til at prøve kræfter med at tegne efter skulpturer.

Tegning, krussedulle og kontur - uge 37

Opgave:

Krussedulle og konturtegning . Iagttagelsesskildring. 

Mål: 

At iagttage. Hvor meget fylder krop-arme. Se proportioner og størrelser.

Materialer:

A4 papir, blyant 6B og progresso B6, tegnebræt.

Vores proces:

Refleksioner:

Ved krusedulletegning, tegnede jeg i starten bare cirkler, hvor det skule være mere i cylinder-form...

Det var svært ved konturtegning, at holde sig til konturen... Jeg ville hele tiden fylde ud med detaljer... Det skal jeg øve mig i.

Didaktiske overvejelser:

Maleriopgave - uge 36

Maleriopgave

Opgave 1:

- Vælg en kendt kunstners billede, hvor farvepalet/farveholdning du synes om. Farveskalaen skal være differentieret (Se billedanalyse på WWW.emu.dk eller i Bogen "Farver" af Lis Pallesen om kvalitets-,komplementær- og kvantitetskontrast). Impressinisternes farveskala må ikke bruges, da de udelukkende arbejder med primær og sekundærfarver, ej heller én af de store ekspressionistiske ikoner som Munch-Van Gogh, Picasso eller Nolde. Sagt med andre ord, skal man arbejde med et par rene farver sat op mod en farverække af brækkede farver...

-  Print billedet ud.

-  På falseæskekarton blandes farverne med fingrene, så kunsternes farveholdning/palet kommer frem. Ud for hver farve skrives stikord, omkring hvilke farver der er brugt, og hvor meget. Det er umuligt at angive præcis mængde, men ord som meget, lidt eller rigtig lidt kan give et fingerpeg.

Opgave 2:

- Udvælg og print et motiv som ikke stammer fra den samme kunstner som farvepaletten stammer fra! Motivet er knap så vigtig, da opgavens mål jo er at få fornemmelse for farverne i blandingen af disse. Motivet skal dog tilrettelægges så kontrastformerne anvendes på en meningsfuld måde.

- Med blyant skitseres motivet på karton, og herefter på lærred.

- Lærred grundes, så det ikke suger så meget, og tørrer.

- De forskellige farver, som tidligere blev blandet på karton, blandes igen og anvendes på motivet. 

Opgavernes mål:

Ved at applicerer én kunsternes farvepalet på en anden kunstners motiv, opnås en større bevisthed om farveblanding og differentieret farvebrug.

Materialer:

Falseæskekarton, blyanter, grundmaling, akrylfarve: Primær blå, Magenta rød (primær rød), Kadmium rød, procesgul, Hvid og sort. Pensler, bakke til at blande farver på til opgave 2, Lærred ca. 30x40.

Vores proces:

Refleksioner:

Det er rigtig svært at ramme den valgte kunstners farvepalet, men det er en utrolig god øvelse i, at fornemme  forskellene på farverne, og det gør én meget bevidst om farvenuancer. Desuden giver det stor forståelse for farveblanding, samt farvebrug / virkning. En rigtig god opgave at bruge ude i skoleundervisningen.

Didaktiske overvejelser:

Til eleverne vil jeg vise dem et færdigt resultat (mine egne produkter), imens opgaven forklares. Det vil gøre det nemmere for dem, at forstå opgaven. Jeg vil desuden forenkle opgaven, idet jeg på forhånd vil printe 4 forskellige kunstners farvepaletter ud, laminere dem, og dele eleverne ind i 4 grupper, hvor de i hver gruppe arbejder med samme farvepalet. Det vil hjælpe de elever, der har brug for støtte til at komme igang.
Da forløbet vil strække sig over flere undervisningsdage, vil jeg lade eleverne blande farver første gang, grunde lærred, samt tegne et udvalgt motiv over på papir.(For at minimere tidspilde, vil jeg udvælge ét simplet motiv, som de alle skal bruge. På denne måde vil man kunne få en flot samling af forskellige fortolkninger af samme motiv, og med forskellige farvepaletter.) Næste gang skal de tegne motivet færdigt, tegne det over på lærred, og begynde at male. Næste gang males der færdig, og baggrunden males sort.  Dette vælger jeg, for at få farvepaletten til at træde tydeligst frem, og for at vise hvilken stor virkning dette giver.
Det vil helt klart give eleverne forståelse for farver, farvenuancer, farveblanding samt farvevirkninger.

Når alle er færdige vil jeg sammen med eleverne arrangere en udstilling et sted på skolen, og indbyde forældre og familie til fernisering.